kontakt

 

 

Opmåling af kajak

 

 

Designet af min nye havkajak skulle være markant anderledes end min først byggede Petrelkajak, der har en ret flad bund og knækspant, velegnet til leg og surf i bølger.

 

Den nye skulle være god til længere ture med oppakning, mere stabil og måske med ror for at spare energi, og ja - anderledes end den første.

Efter at have søgt forgæves en rum tid efter konstruktionstegninger af Havkajakker, der opfyldte mine ønsker, og som jeg samtidigt havde mulighed for at se og prøve, besluttede jeg mig for at opmåle skroget på en serieproduceret kajak, der tiltalte mig, og derefter designe min egen ud fra målingerne.

Valget faldt på en vist nok udgået model fra Current Design: "Extreme".

 

Vil man hurtigt igennem et byggeprojekt, skal man selvfølgelig ikke opmåle og videredesigne selv, det er meget hurtigere og sikrere, at købe færdige konstruktions-tegninger.

Men det er jo sjovt at prøve selv.

 

Resultatet af opmålingen.

 

 

Hvordan opmåler man så en kajak?
Tjah! - Man må vel prøve sig lidt frem. Efter nogen læsning og diskussion på nettet besluttede jeg mig for at snuse til to forskellige metoder. Den praktiske håndværker-metode, som jeg kalder "Badekåbebælte-metoden" og den mere teknisk prægede, "Den lille Ingeniør".

 

Her er så mine erfaringer med kajakopmåling:

 

 

 

Badekåbebælte-metoden.

En strimmel fra et gammelt håndklæde blev gennemvædet med let fortyndet snedkerlim. Det blev snoet og spændt om bunden af kajakken, hvor spanteaftrykket skulle optages.

 

 

 

 

Efter to - tre dages tørring blev strimlen taget af kajakken. Den var tilsyneladende tør, men meget slatten og gik delvis ud af facon. Den kunne derfor ikke umiddelbart bruges som skabelon til optegning af spanten.

 

 

 

 

Efter at strimlen havde hærdet i en uges tid, var den imidlertid blevet stiv nok til at kunne anvendes som skabelon.

Den var selvfølgelig stadig noget elastisk, men hvis man sørger for at lade strimlen sidde på i en uge og at notere breddemålet, som så efter hærdning bruges til at breddejustere skabelonen, vil den fint kunne anvendes til at optegne spantens skrogområde.

Man skulle så bruge et afstandsstykke på trælisternes tykkelse under aftegningen for at afbillede den korrekte spantestørrelse.

 

Har man samtidig registreret kølhøjden for de enkelte spanter, er jeg overbevist om, at metoden er god til at kopiere et skrog.

Den er sikkert også hurtigere og nemmere end ingeniørmetoden. Særligt hvis man ikke fra et tidligere kajakprojekt har et færdigt regneark ved hånden, til bearbejdt-ning af målingerne og udskrivning af spanterne.

 

Ulemperne i forhold til ingeniørmetoden er, at den her er mindre præcis, og at det vil være meget svært at manipolere og gemme målene.

 

 

 

 

 

Den lille ingeniør.

Idet jeg kunne låne en elektronisk afstandsmåler og havde et regneark næsten klart til bearbejdning, valgte jeg at anvende metoden "Den lille ingeniør" til opmåling af kajakken.

Jeg opmålte både en Extreme og en Tiderace Excite Classic, hvorfor nedenstående billeder stammer fra forskellige kajakker.

Forløbet og mine erfaringer er som følger:

 

 

Kajakken sættes på giggen og kajak og overkanten af giggens vanger lægges i vatter i det tværliggende plan.

 

 

 

Kajakken centreres så køllinien overalt er lodret over ståltåden, der definerer giggens centerlinie.
Nu er modellen centreret så alle mål kan tages med reference til vangernes overkanter samt til centertråden.

 

 

 

En retvinklet trætrekant med indtegnede målelinier med 2,5 cm afstand placeres på vangerne, og en målelinie centreres med giggens centerwire.

 

 

 

 

Kajakkens vandliniemål i forhold til centerlinien kan nu måles for hver 2,5 cm.
En glideklods fastholdt med en elastik hjælper med at holde linealen vandret.

 

 

 

 

På samme vis kan de lodrette afstande i forhold til vangernes vandrette overkanter måles.

 

 

 

 

For at lette målearbejdet blev en elektronisk afstandsmåler monteret på en målepind.

 

 

 

 

Pinden er opbygget af træstumper fra skrotkassen, limet ved hjælp af klemmer og snedkerlim.
Det er nemt og lynhurtigt. Limen sætter sig på 5-7 minutter hvorefter man kan skære samlingerne til og montere de næste træstumper.

 

 

 

 

Målepinden monteres på en holder på glideren, der forskydes 2,5 cm for hver måling der optages. Det går meget hurtigere end den manuelle metode.
Og så er det sjovt at få til at virke :-)

 

 

 

Målepinden fastholdes af en limklemme, så instrumentet er nemt at flytte til den lodrette måleposition.

 

 

 

Ved de lodrette målinger benyttes Hold-funktionen på den elektroniske tommestok, idet det er besværligt at bukke sig ned og aflæse displayet under vangerne.

Målepinden er monteret med et land, der sørger for ensartet referenceafstand og vinkel.

 

 

 

Måleresultaterne lægges direkte ind i regnearket, der løbende tegner spanteformen så fejl kan spottes og rettes med det samme.

 

 

 

Cockpitkarmen aftegnes på mønsterpapir fra fruens foretrukne sybutik.
Papiret kostede 57 kr. for en rulle på 15 kvadratmeter. Det er kvadreret for hver halve centimeter, og er rigtigt godt til mange formål.

 

 

 

For god ordens skyld bliver bov og hæk også aftegnet. Jeg tror nu jeg kommer til at ændre dem en del, men det er godt at kende udgangspunktet.

 

 

 

 

Roret er næsten en halv meter langt.

 

 

 

 

Regnearket blev sat til at trække listetykkelsen fra og udskrive spantetegningerne. Da jeg kun har en A4 printer, fylder de store spanter op til seks sider, og det er møj irriterende at tape dem sammen.
Jeg prøvede, om det var lettere at tegne dem op manuelt.

Det var det på ingen måde.!!

 

 

 

Derimod, er det ret nemt, at tegne op efter skærmen. Jeg tog de store spanter på den måde.

 

 

 

Spanterne kunne lige være på en spånplade.

 

 

 

 

Resterne af pladen efter spanterne er skilt fra. Ja, I skal ha' det hele med!

 

 

 

 

Det ses tydeligt, at denne kajak bliver væsentligt mere rundbundet end min første selvbyggede!

Opmålingen blev udført i april og marts måned 2014.

 

 

- Frem - -Til Toppen_