kontakt

 

 

Samling af skrog og dæk, Langturskajak

 

 

Samling af skrog og dæk forløber stort set som beskrevet under samlingen af Petrelkajakken.

Samlingen påbegyndes i december 2016.

 

 

Kajakken skal have ror. En rustfri bøsning med 6 mm gevind slibes tyndere, og for at forhindre sammenlimning i gevindet blev bunden forseglet med en klat kontaktlim.

 

 

Forberedelse til indstøbning.

Jeg kunne også bare have støbt den olierede bolt direkte i hullet for at skabe et epoxygevind, men en stålbøsning er bedre.

 

 

Hærdning af epoxy.

 

 

 

Boltene til befæstigelse af fodstøtterne blev denne gang blot limet til skiverne i modsætning til den forrige, der blev klemt fast i skivernes huller.

 

 

 

Pålidelighed og funktionshensyn var årsag til, at jeg valgte et fabriksfremstillet rorsytem frem for at bygge et selv. Alle anbefalede SmartTrack roret som det bedste på markedet, så det valgte jeg forholdsvis ureflekteret.

 

Efterfølgende er jeg desværre kommet i tvivl om det var det bedste valg. Roret skulle måske nærmere kaldes "Oversmart Track".

Ja, fodstøtterne kan flyttes uden at styrewirene skal efterjusteres, men hvor tit for jeg glæde af det? Vel kun de sjældne gange jeg låner kajakken til en anden.

Og hvorfor er der valgt stålwire, der er meget hårdere end de plastrør, som de fremføres i? Slidet kommer så udelukkende på rørene, der i modsætning til linerne er rigtigt svære at skifte?


Havde det ikke været bedre at bruge en blød plastline og en simpel bardunstrammer til justering af linelængden i stedet for det følsomme selvjusterende system.

Forleden hjalp jeg Dorte med en Smarttrackpedal hvor wireren havde ødelagt styrepedalens rullestyr og sandsynligvis gnavet dybe slidspor i plastfremføringsrørene.

 

Pedalerne er små og konvekse med voldsomme skridmønstre, der fordrer en solid støvlesål og nok forhindrer barfodspadling.

Prijon bruger en stor flad pedalplade, der ved styring drejes om befæstigelse-akslen. Man har den samme styrebevægelse som ved SmartTrack, blot meget mere enkel og fodvenlig. Styrelinerne er i plast og pedalens hældning kan som en bonus justeres med en bardunstrammer, mens man sidder i kajakken.

 

Endelig er det ved transport og opbevaring upraktisk at roret ikke kan lægges ned langs dækket. Et fjedersystem til nedsænkning må også være mindre pålideligt, end de systemer der benytter dobbeltline i stedet.

 

 

 

Det bliver nu rart med en kajak med god plads til støvlerne.

 

 

Parallelt med epoxyarbejdet på kajakken bygges plader til udskæring til skot og hoftestøtter.

 

 

Klar til sammenlimning.

 

 

Vespox EP epoxygrundmaling var blevet anbefalet til lamineringsarbejde, fordi det skulle være særligt godt til at gennemvæde glasfibervævet. Det blev derfor anskaffet til arbejdet på denne kajak.

Det viste sig at hærde meget hurtigt hvilket er praktisk til små emner men mindre godt til store emner som en kajak. Epoxyen gulner desuden meget hurtigt.

Inden Vespoxen var helt opbrugt købte jeg det noget dyrere West System i den langsomthærdende udgave.

En A/B test af de to typer viste ingen forskel i gennemtrængningsevne men en markant forskel i hærdningstiden. Efter et døgns hærdning ved 20 grader var pladen behandlet med West System meget sejere/sværere at slibe end Vespoxpladen.

Der var ingen farveforskel og den tilsyneladende forskel i styrke kunne skyldes, at Vespoxpladen var nået længere i hærdningsprocessen og derfor lettere at slibe, selvom pladernes overflader umiddelbart virkede lige hårde.

 

Min vurdering er, at epoxyen fra gordner.dk, som jeg brugte til min første kajak, pris og funktionsmæssigt er det bedste valg blandt de tre typer, jeg har prøvet.

 

 

 

A/B test. Den forreste plade fik Vespox og den anden West System.

 

 

 

Det skulle også lige afprøves, om min konklusion under bygning af den første kajak vedrørende afmaskning med malertape holdt vand.

Første kajakside blev afmasket med malertape. Den skæres nemt af hvis man sørger for at epoxyen når ind over vævet på tapen, så den kan holde til at blive trukket af.

 

Den anden side af kajakkens kant blev lukket uden anvendelse af afmaskningstape. Idet der skal slibes og skrabes under alle omstændigheder, finder jeg det nemmest ikke at anvende tape og blot skrabe vævet af inden epoxyen hærder helt.

 

 

 

Sammenlimningen tager en 5-7 dage, fordi delprocesserne med tape ud- og indvendigt samt intern flydelimning af enderne skal nå at hærde individuelt.

 

- Frem - -Til Toppen_