kontakt

 

 

Kajak Dæk

 

 

 

Spanterne blev genindsat og fikseret med tre klatter varmelim hver. De første lister ved skillelinien blev blødgjort i vand inden monteringen og den allernederste liste blev hæftet med klamper.

Listerne skal vrides meget, så den enkelte listes kant skal høvles i forskellige vinkler afhængigt af hvor meget listen vrides i dens forløb langs kajaksiden.
Skal jeg bygge en næste kajak, der har lige så svungne linjer som denne, vil jeg prøve at anvende falsede lister, så jeg undgår en del tilpasninger og måske også slibearbejde.

 

 

 

Beslutningen om ikke at bruge flere klamper på dækket end dem ved skillelinien betød, at der skulle en del mere tape og limklemmer til for at holde listerne på plads. inden limen tørrede.

 

 

 

 

En rem strammet med en kile er også et godt hjælpemiddel til fiksering af listerne.

 

 

 

 

For at opnå lidt struktur bliver der enkelte steder indlagt fyrrelister i stedet for gran. Jeg er spændt på, hvor meget gløden ændrer sig med lakering og ælde. I rå tilstand ser de fuldstændigt ens ud.
Der er større forskel mellem åretegningerne på de enkelte granlister, der også bliver sorteret og ilagt symmetrisk

 

 

 

 

Så snart listerne var højere oppe end kanten til cockpittet blev en stor del af vinklingen klaret ved oversavning.

 

 

 

 

Jeg er væsentligt mere omhyggelig med tilpasningen af listerne på dækket, end jeg var på skroget, der skulle males.

 

 

 

 

Status 15. maj 2012, hvor dækket næsten er færdigt.

Det ser heldigvis ikke ud til, at min forøgelse af dækshøjden har gjort væsentlig skade på kajakkens fremtoning.

 

 

 

 

Jeg kan ikke se forskel på gran- og fyrretræ, så for at holde styr på det, er agterdækket hermed registreret.

 

 

 

 

Og fordækket ligeså. Måske toner forskellen frem efter et par år i solen….

 

 

 

 

For at kunne vurdere cockpittets størrelse og udformning, besluttede jeg mig for at lave en model af karmen i krydsfiner.
Idet skabelonen skulle genbruges måtte kalkering være den rette metode til overførsel af skærelinjerne.
Her trækkes linjerne op med en "Viking nr. 2", som min gamle mor lærte mig, var det korrekte blyantsvalg til kalkéropgaver.

 

 

 

 

Stregen overføres til krydsfineren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det fungerer jo fint, og jeg sparede spraylimen.

 

 

 

 

Krydsfineren udsaves. Det er en fordel, at der ikke er pålimet papir, som rives op.

 

 

 

 

Frygten for at en elektrisk stiksav flosser træet er vildt overdrevet. Blot man bruger en fin klinge går det upåklageligt.

 

 

 

 

Finpudsning med min gamle foldekniv købt for 12 kr. engang i 1962 i Lyngby Sportsforretning.

 

 

 

 

Udskæringen i dækket fores med en forbukket granliste.
Den tjener absolut intet andet formål end rent blær. Som når man udfører forror med pagajbladet i den side af kajakken hvor det er umuligt at lave et hurtigt støttetag. (Har jeg overset et eller andet argument vedrørende forror?)

 

 

 

 

Karmen viser sig at være en smule for smal til mig, så det var godt jeg lavede en prøve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er fristende, blot at sætte krydsfinerkarmen i – Men nej! Jeg har jo en glimrende kajak i forvejen, så jeg har ikke travlt.

 

 

 

 

Listerne limes i med trælim og hæftes med en lille klat varmelim.

 

 

 

 

Status den 31.05.12.

 

 

 

 

Så er den undersænkede bagkant til cockpittet limet på, det er et frygteligt pillearbejde at tilpasse hvert enkelt stykke træ.

 

 

 

 

Slibning og tilpasning krævet helt specielle mentale evner, som jeg har lidt svært ved at matche. Man skal kunne blive ved med at slibe og slibe og slibe……..

 

 

 

 

 

Detalje fra forreste cockpitkant.

Min mentalitet og motorik er meget mere til at hugge det hele ud med en økse!

 

 

 

 

 

Ham her fortalte, at det tog ham ca. en måned at hugge en kano ud af et stykke drivtømmer på en strand i Cameroun. Året er 1974.

 

 

 

 

 

Han havde "primet" stammen med en kædesav. Og så var det i øvrigt en fornøjelse at se ham bruge en økse.

 

 

 

 

Det er ved at ligne en båd.
I baggrunden ses et af de fragtskibe, der af og til taber en træstamme, så enkelte lokale trods alt kan få lidt kompensation for, at regnskoven fældes.

 

 

 

 

 

Tilbage til nutiden - Sven!

 

 

 

 

 

Cockpitkanten limes sammen af små stykker liste. Det går nu hurtigt og nemt i forhold til den skrå bagkant, hvor listerne skulle tilpasses på alle sider.

 

 

 

 

Men pillearbejde er det!

 

 

 

 

Ved lårstøtterne limes listerne bare oven på dækket.Der skal en kraftig forstærkning til, for at det skal kunne holde til at man løfter kajakken i cockpitkarmen.

 

 

 

 

Status den 10. juni.

Det bliver svært af lægge glasfiber på den facon!
Jeg har p.t. fortrudt, at jeg ikke lagde glas på dækket inden jeg byggede den lodrette karm op.
Vinklen mellem dækket op den lodrette kant er rundet med en stribe epoxy blandet med mel for at aflaste glasfibervævet og forstærke kanten. Jeg tror jeg bliver nødt til at lægge en tykkere spartelstribe på, inden jeg "glaserer".

 

 

 

 

Så ligger der løst glasvæv på dækket, et enkelt ubrudt stykke dækker hele området

 

 

 

 

Epoxyen blev fordelt over glasvævet uden at cockpitkanten blev tilført mere spartelmasse.
Operationen lykkedes, men resultatet var ikke for prangende. Det er ikke min spidskompetence at lægge glasvæv på. Det gik galt to steder.

 

 

 

 

Her bulede vævet en hel del, uden at jeg kunne trække det plant. Med henblik på at dække bulerne, lagde jeg efterfølgende et tykt lag epoxy i området.

Det havde været lettere for mig, først at lægge væv på dækket uden kant, og derefter at sætte kanten på og armere den med glasstrimler. Jeg havde så været nødt til at bygge kanten separat over en ekstern læst, idet trælim ikke binder på epoxy, og sidstnævnte ikke sætter sig hurtigt nok til, at man kan bygge kanten i "frihånd" direkte på dækket.

Alternativt kunne jeg have ladet vævet slutte lige inden kanten og efterfølgende beklædt den med vævstrimler.

 

 

 

 

 

Her er epoxylaget blevet rettet af til en rimelig jævn overflade.
Det ser måske meget godt ud på billedet, men det er nu bedst at slibe det mere ned og lægge erstatningsvæv på.

 

 

 

 

Foran cockpitkanten var det andet problematiske område, der blev skrabet rent og lappet.

 

 

 

 

Undersiden af dækket bearbejdes.
Dejligt med noget træarbejde efter det usunde epoxy-klisterstads.

 

 

 

 

I modsætning til kajakken udvikler haven sig helt af sig selv. Da jeg startede på kajakken, var der sne herude.

 

 

 

 

Indersiden af dækket er ikke finishkrævende og rettes derfor af med siklinge med voldsomme træk uden hensyn til, at det flosser lidt enkelte steder.
Der skal næsten ikke slibes, hvilket passer mig fint.

 

 

 

 

Der spartles med rund hånd inden vævet lægges.

 

 

 

 

De to støtter helt op ad cockpitkanten stabiliserede dækket godt, så der kunne lægges kræfter i bearbejdtningen.

 

 

 

 

 

Vævet er fikseret med epoxy.
Selv her, hvor det ikke var svært, opstod der steder med lufthuller, der forhindrede kontakt til træet. På trods af, at de ikke var store, blev de alle lappet.
Forsøgsvis havde jeg undladt at prime indersiden, hvilket betød, at der under lufthullerne var bart træ, der rigtigt kunne suge vand i tilfælde af en lille revne i epoxyen.

 

 

 

 

Status 23.06.2012
Inderkanten ved lårstøtterne bliver udfyldt ef en lille liste for at aflaste glasvævet, der ikke tåler skarpe vinkler særligt godt.

 

 

 

 

Der var lige en enkelt plet på dækket, der skulle repareres.
Det viste sig, at under det hårde hærdede epoxy-dæklag var epoxyen, der klæbede glasvævet til træet, ikke ordentligt hærdet. Den var klæbende sej, og åbenbart ikke blandet med et helt rigtige blandingsforhold.
Surt! - Det ville nok have holdt og var måske også hærdet helt med tiden.

 

 

 

Det skal ikke være kedelige farvebilleder alt sammen.

 

 

 

 

Nå - Men det var jo ikke sikkert, at den bløde epoxy ville hærde helt igennem, så området på dækket blev skrabet ned til træet til alle sider, indtil alt blødt epoxy var fjernet.

 

 

 

 

Nyt væv blev lagt på det fritskrabede område.
Dækket var færdigt den 8. juni.

 

 

Tilbage -Frem