kontakt

 

 

Kajak skrog

 

 

 

Selv sønnens veninde kan nu se, at det ender med, at blive en kajak.

 

 

Det var her, jeg erkendte, at det havde været rart at kunne lime liste-enderne direkte til en intern stævn i stedet for, at de kun hæfter til hverandre.
Ind imellem forestiller jeg mig, at når jeg fjerner hjælpeformene, så åbner stævnen sig op som kapslen fra bøgens modne bog.
Men det går jo nok, og der var en der nævnte et sted, at det var nemmere at lægge fiber på indvendigt, når der ikke anvendes inderstævn

 

 

Det er ren terapi, at strippe skroget op.
Jeg fatter ikke, at de professionelle skulle kunne gennemføre det på nogle timer!  Skulle jeg leve af dette her, måtte jeg gå i terapi i min fritid.

 

 

Svært at komme omkring knækspantet selvom jeg brugte en smallere liste. Her gik det ikke så godt.
Valgte at bruge lister med rette kanter, i stedet for at fræse dem til konkave og konvekse kanter, og har indtil videre ikke fortrudt.

 

 

 

Ville du sætte en liste med dette åreforløb i din kajak? Jeg gør det og satser på, at glasvævet holder.

 

 

Jeg valgte metoden hvor man bare fylder op med lister i den ene side til køllinien er overskredet, hvorefter den skæres fri og rettes af. Det gik fint, selvom jeg ikke har en sishøvl, der kan høvle til kant ved spanterne.
Jeg havde tidligere en billig Stanley-sishøvl, med en smal engangsklinge, men jeg fik den aldrig til at fungere ordentligt, så den blev smidt ud..

 

 

 

 

Bunden er udfyldt.

 

 

 

De klammer knibtangen ikke kunne nå blev pillet op med en meget lille skævbider.

 

 

 

 

Jeg skulle have lagt nogle flere snydestrips i hækken i stedet for at bukke listerne så meget.
Skroget skal males, så det gør ikke så meget.

 

 

 

Samme problem i styrbords side af hækken.

 

 

 

Stævnen gik bedre.

 

 

 

Et af de områderne på bunden der har størst højdeforskel mellem listerne.

 

 

 

Det er ikke noget problem at bearbejde udvendigt.

 

 

 

Prøvede først at spartle hækkens utilsigtede konkave område med en blanding af epoxy, hvedemel og savsmuld.
Senere fik den en vellykket omgang med en blanding af epoxy og hvedemel.

 

 

 

 

 

Sådan! Hækken blev glat som en ......øhh.. Ja døm selv.

 

 

 

Grunding med epoxy. Kunne ikke holde mig nede på den specificerede ene deciliter, men brugte 170 gram.

 

 

Klar til at få lagt glas på.

 

 

 

Niels Ginge hjalp med at lægge glas på bunden. Rart med noget erfaring ind over projektet, og så var det hyggeligt. Tak for det.

 

 

 

 

Der blev lagt et glasfiberlag over det hele. Et ekstra lag der lige nåede over knækspantet på bunden. Desuden en forstærkning på stævn og hæk, der som det ses overlappede bundforstærkningen ved forreste og bagerste del af kølen, således at der er tre lag glas hvor slidet er størst, når man lægger til på en strand.

Der blev brugt 1030 gram epoxy i alt på ydersiden af skroget.

 

 

 

 

Skroget skal males, så jeg havde blandet hvid pigment i epoxyen for at lette den senere vedligeholdelse. Den blev også fint hvid, men desværre slørede det også de steder, der fik for lidt epoxy.
Der dukkede 8 steder op, hvor glasset ikke bandt ordentligt til træet, så jeg prøvede at redde det ved at sprøjte epoxy ind med en kanyle.

 

 

 

Derefter blev stedet varmet let og trykket ind med en spartel.
Det duede kun i et par tilfælde, vævet var jo fikseret, så det kunne ikke lægge sig ordentligt ind til træet.
Men så lærte man jo det....

 

 

 

De endnu uhærdede områder blev i stedet skåret fri og lappet.

 

 

 

 

Høvlen er god til at plane ujævnhederne, men den bliver hurtigt sløv af at skære i glasvævet.

 

 

 

En skarp skraber giver langt bedre kontrol over bearbejdningen.

 

 

 

 

Ak! Ved den videre forarbejdning dukkede der ikke mindre end 27 flere områder op, der ikke havde fået nok epoxy.

Ærgerligt, men den slags tilbageslag hører jo med til sådant et førstegangsprojekt. Hvis man ikke er indstillet på det, skal man ikke kaste sig ud i at bygge kajak.

 

 

 

Der skæres fri.

Næsten alle pletter uden vedhæftning dukkede op øverst i det lodrette fribord, hvor tyngdekraften ikke tilførte ny epoxy til erstatning for den, der drev længere ned mod skillelinien.
I det viste tilfælde, er skaden imidlertid sket på bunden, hvor glasset ligger dobbelt.

 

 

 

 

Og der slibes.

 

 

 

 

Epoxy lægges på.

 

 

 

 

Til sidst placeres lappen.
Bogen anbefaler, at der yderligere skal placeres en lille lap på størrelse med selve hullet oven på den første lap. Noget jeg for det meste undlod, da jeg ikke kan se nogen styrkefordel ved det, men nærmere tror, at formålet er at fastholde epoxy til udfyldning af den opståede hulning.

Du tænker måske, at det var en uhyrlig masse billeder til at vise lapning af skroget. Men nej... lidt af virkeligheden skal jo afspejles, den var meget meget mere voldsom! Efter at have bearbejdet de 27 sidste steder, dukkede der 4-5 flere op!
Men det var så også de sidste, nu sidder forstærkningen som den skal.

 

 

 

Ujævnheder i de flade områder på indersiden kan høvles uden meget besvær.

 

 

 

 

Alle de konkave flader skal skrabes med sieklinge og slibes. Et stort arbejde, så det er godt, at det ikke behøver være så perfekt.
Her må det være en stor fordel, hvis listerne havde haft hulkel og halstaf, så der ikke skulle udjævnes så meget. Gad vist, om de 4-5 timer det tager at fræse vindes tilbage i sparet skrabe- og slibetid?

 

 

 

 

Hånden er ofte den bedste slibeklods når det drejer sig om buede flader.

 

 

 

 

Grunding af indersiden blev foretaget med spartel i stedet for pensel. En forbedring i forbruget, der kom ned på 105 gram i modsætning til ydersidens forbrug på 170 gram.

 

 

 

 

Glasdugs-resterne blev anvendt på indersiden.

 

 

 

 

Da der ikke blev anvendt inderstævn og -hæk, blev de forstærket med en pølse af epoxy med savsmuld og mel inden glasset blev lagt på. Ydermere blev der indlagt en ekstra strimmel glasvæv, der nåede ca 2 cm op på hver side.

 

 

 

 

Bogen anbefalede dobbeltglas indvendigt, hvor man sætter føderne ved ind og udstigning, samt der hvor hælene hviler under padling. Jeg anvendte malertape for at opnå lige kanter, men de blev nu ikke ret jævne.

 

 

 

 

Jeg skulle ikke have brugt kulfiber, det er sikkert stærkt og let, men en æstetisk brøler. Som en veldrejet kvindekrop med kasseformede hotpants.
Når dækket kommer på, vil jeg vurdere om jeg skal dække hele cockpitbunden med sort væv.

Skroget blev afsluttet midt i april 2012 og vejer iflg. badevægten 8,3 kg hvis jeg er med på vægten og 9,2 kg, hvis det vejes alene.

 

Tilbage - Frem